NaturErhvervstyrelsen har netop meldt ud, at randzonerne reduceres fra 10 til ni meters bredde, når den ændrede randzonelov træder i kraft i morgen. Styrelsens beregninger har nemlig vist, at det samlede randzoneareal sandsynligvis bliver væsentlig større end de 25.000 ha randzoner på landsplan, som blev aftalt med blå blok i vækstplan fødevarer i foråret. Derfor må bredden reduceres med en meter. Dan Jørgensen står altså ved aftalen om en halvering af det samlede randzoneareal, og det skal han have et stort skulderklap for, lyder det fra Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- Ni meter randzoner i stedet for 10 er alt andet lige én meter i den rigtige retning. Nu mangler vi bare at politikerne tager de sidste ni meter og gør helt op med randzonerne, lyder det fra Lars Hvidtfeldt, som ikke har flere roser at dele ud af til ministeren.

Landbrug & Fødevarer har gentagne gange stillet spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for randzonerne.

- Når fødevareministeriet med et trylleslag kan beslutte sig for at reducere bredden til ni meter, må man stille sig selv spørgsmålet, om det så ikke ligeså godt kunne være otte meter eller fem meter eller en meter. Det er nemlig ikke en faglig vurdering af randzonernes effekt, der har fastlagt bredden, det har et politisk kompromis, siger Lars Hvidtfeldt.

For de mange landmænd, som gennem drænvandsprøver kan vise, at der er en minimal udledning af næringsstoffer fra deres marker, giver ni meter randzoner lige så lidt mening som 10 meter. Når tyske forskere samtidig har dokumenteret, at effekten af randzoner på drænede arealer er marginal, må vi i Landbrug & Fødevarer konkludere, at udlægning af randzoner er blevet et mål i sig selv for fødevareministeren, mere end det er et virkemiddel for at forbedre vandmiljøet. Det er dybt problematisk.

Landbrug & Fødevarer kan også konstatere, at kommunerne administrerer reglerne om to meter bræmmer, offentlige vandløb samt beskyttede vandløb og søer meget forskelligt. Det betyder, at der i nogle kommuner skal udlægges relativt flere randzoner end i andre, ikke fordi der et fagligt dokumenteret behov for flere randzoner i disse kommuner, men alene fordi den administrative praksis er forskellig.

- Det har vi svært ved at se meningen i, og vi må endnu en gang understrege, at et generelt krav om randzoner er meningsløst. Randzoner skal alene anvendes som et frivilligt og målrettet virkemiddel, der kan anvendes de steder, hvor det har en dokumenteret effekt, og hvor der er et dokumenteret behov. Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling, konstaterer Lars Hvidtfeldt.

Randzonekortet er ikke færdigt

Den ændrede randzonelov træder i kraft i morgen. Fødevareministeren udtalte i foråret, at formålet med at ændre loven var at skabe klarhed over, hvor der skal være randzoner. Det er dog indtil videre ikke tilfældet. NaturErhvervstyrelsen har netop offentliggjort et kort, som skulle vise, hvor der skal være randzoner. Men styrelsen skriver selv, at kortet ikke er færdigt - og at det i øvrigt kun er vejledende. Det er loven der gælder, og ikke kortet. Det betyder at man som landmand selv skal være opmærksom på, om man har søer eller vandløb, der lever op til randzoneloven, men som ikke er på kortet.

Eksempelvis er der tegnet en del randzoner ind på kortet, som ikke gælder efter loven. Der skal eksempelvis ikke udlægges randzoner i skove, haver og parker, selv om det er på kortet nu. Der er altså endnu ikke klarhed over, hvor loven gælder, og det stiller landmændene i en urimelig og vanskelig situation, når de i morgen skal leve op til loven.

- I øjeblikket er landmændene optaget af at få årets høst i hus og ikke af at bruge tiden på endnu en gang lovgivningsmæssigt makværk. I henhold til randzoneloven, skal der også udlægges randzoner om vandløb omfattet af vandplanerne. Da vi ikke har vandplaner endnu, ved vi ikke, hvilke vandløb det drejer sig om. Betyder det, at vi skal udlægge flere randzoner når vandplanerne træder i kraft - og igen justere på randzonerne når anden generations vandplaner er vedtaget? De løse ender og uafklarede spørgsmål er der fortsat mange af, konstaterer Lars Hvidtfeldt.

Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt kan kontaktes via pressekonsulent Pia Lykke, 30 58 20 89