Den nye overenskomst for 185.000 statsansatte skal sælges godt, hvis medlemmerne skal stemme ja. Udover en reallønsnedgang, er det nemlig ikke lige til at se, hvad de ansatte har fået.

Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

"Claus Hjort ønskede sig den billigst mulige løsning, og det fik han. Det er et bemærkelsesværdigt resultat. I min tid har jeg ikke set en lignende reallønsnedgang. Som noget ekstra oveni forsvinder tilbagetrækningsalderen for politi og forsvar. Det er svært at se, hvad de statsansatte her fået," siger Flemming Ibsen.

Han kalder det for "en overenskomst i krisens tegn", og når den alligevel sandsynligvis går igennem, så er det fordi, de ansatte heller ikke regnede med at få ret meget på lønnen. De er mere interesserede i at beholde deres job.

Ja-sigerne skal op af sofaen

Men forhandlerne skal ud og sælge deres resultatet før afstemningen.

"Selvom der generelt er en stor krisebevidsthed, kan sådan en overenskomst ikke undgå at skabe nogle nej-fraktioner, der nok skal huske at stemme, og så risikerer man et nej til hele overenskomsten. Organisationerne må få ja-sigerne op af sofaerne, hvis det her skal i gennem," siger Flemming Ibsen.

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, fra FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier, ønsker ikke at "spå i kaffegrums" og forudse et resultat af afstemning af overenskomsten.

Men han kan heller ikke se, at den indeholder mange gaver til de statsansatte.

Han siger, at det "i den grad er et vedligeholdelsesforlig". Ingen nye tiltag, men ord om, hvad man skal drøfte ved næste forhandling.

"Så er der afsat 120 millioner til en kompetencefond – men det er ikke mange brevkurser, der kommer ud af de penge," siger Jesper Due.

Langt fra Grækenland

Han mener, at resultatet afspejler den alvorlige økonomiske situation.

Organisationerne har taget et ansvar, også for de 1,46 procent, de havde fået for meget i løn.

"På den anden side har finansministeren heller ikke spillet med musklerne. Man skal ikke sparke til nogen, der ligger ned, og det gjorde Claus Hjort Frederiksen heller ikke. Nu er der jo et valg på vej, så det ville heller ikke være et godt tidspunkt for en magtdemonstration overfor de offentligt ansatte," siger Jesper Due.

Han synes, at aftalen er positiv, fordi den viser, at alle opfører sig med stort ansvar i en alvorlig situation.

"Det er langt fra græske tilstande med optøjer i gaderne. Lønmodtagerne løber ikke fra ansvaret, og staten kommer ikke med nogen magtdemonstrationer," slutter Jesper Due.