Der er masser af ballade i Real Madrid disse dage. Og torsdag aften blev det ikke bedre, da kongeklubben røg ud af den spanske pokalturnering, Cope del Rey.
Real havde ellers et pænt udgangspunkt til kampen hjemme på Bernabeu mod Betis, efter det første opgør var endt 0-0 i Sevilla. Og det startede også godt for madrilenerne, da Robinho scorede efter hjørnespark, men Betis fik udlignet ved Dani, og dermed var Betis videre. Mod kampens slutning blev det for meget for Real Madrids i forvejen frustrerede fans. De kastede blandt andet mobiltelefoner efter Betis’ målmand.