Den danske golfspiller Anders Hansen har haft en svær start på sit amerikanske eventyr, hvor han forsøger sig på den amerikanske PGA-Tour.
Danskeren gik også ned på sidste runde af Mayakoba Golf Classic i Mexico, hvor det ellers så ud til, at der var gode muligheder for en top 10 placering efter en fantastisk start på den sidste runde, men tre huller ændrede det hele for Anders Hansen.
To dobbelt-bogeys og en bogey på de sidste fem huller betød et kæmpe fald ned af placeringslisten, hvor en 13. plads, da der manglede fem huller, blev byttet ud med en 48. plads, da scorekortet efter de fire runder viste par.