Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har mange forskellige forklaringer på, hvorfor han på skatteydernes regning overnattede på hotel i København under navnet Jensen natten mellem den femte og sjette december 2002 - men ingen af dem passer. Det skriver Jyllands- Posten.
Ministerens pressechef kan nemlig ikke have set forkert i kalenderen, som hidtil hævdet.
Først lød forklaringen fra finansministeriet, at ministeren havde været til en sent aftenmøde i Venstres folketingsgruppe.
Men det passede ikke. Lars Løkke Rasmussen havde derimod været til en privat julefrokost i et reklamebureau.
Den forkerte oplysning påtog finansministerens presserådgiver Søs Marie Serup sig. Hun havde set forkert i kalenderen, lød forklaringen.
Hun havde set under den 6. december i stedet for den 5. december, og derfor var hun kommet til at oplyse, at finansministeren havde været til møde i folketingsgruppen i stedet for til julefrokost.
Men den forklaring passer heller ikke.
For der var heller ikke noget møde i folketingsgruppen den 6. december. Også her var der øl og fest i kalenderen, for Lars Løkke Rasmussen var til den årlige julefrokost i partiet Venstre.
Lars Løkke Rasmussen har ingen kommentarer til sagen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.