Trods en foreløbig regning på 28,5 milliarder kroner mangler en af de mest centrale dele i regeringens togplan fortsat finansiering: Nemlig selve togene.
Det skriver Politiken søndag.
Den første del af Togfonden DK, der skal give et stort løft til jernbanerne frem mod 2025, rummer investeringer i skinner og elektrificering.
Men der er ikke sat en krone af til de forventet 45 nye højteknologiske togsæt på omkring 150 meters længde, som ifølge en ny rapport fra Transportministeriet skal suse af sted på den nye infrastruktur.
Med andre ord venter der en ekstraregning i milliardklassen forude, fastslår trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC.
- Selvfølgelig er der en ekstraregning. Jeg kan ikke sige præcist, hvor meget der bliver finansieret ved ekstra billetindtægter.
- Men det er under alle omstændigheder skatteyderne, der i stor udstrækning kommer til at betale, siger Per Homann Jespersen til Politiken.
Togfonden og den såkaldte timemodel er et af de helt store slagnumre på den socialdemokratiske kongres i Aalborg.
Hverken finansminister Bjarne Corydon (S), der i går ankom til det nordjyske i tog, eller Transportministeriet har umiddelbart et overslag på, hvor meget 45 nye togsæt - samlet over 200 nye vogne - koster.
Men der er tale om en investering i milliardklassen, formentlig dog under 10 milliarder kroner, vurderer forskere over for avisen.
I modsætning til de hidtidige investeringer i togfonden, som finansieres med ekstra skatter fra Nordsøen, lægger regeringen imidlertid op til, at DSB selv skal finde de nye penge.
- Det fede ved togfonden er, at den tjener sig selv ind ved, at man kan køre flere tog med de samme medarbejdere på mindre tid. Så må man som operatør også kunne finde ud af at levere flere tog, siger transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Politiken.
/ritzau/