1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at læger, fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige fremover skal betale et individuelt gebyr på 4.000 kroner eller mere for at 'bi-jobbe' - herunder også arbejde frivilligt eller lønnet i foreningsregi.

Så loven, der ellers er vedtaget for at højne patientsikkerheden, kommer paradoksalt nok til at sænke den i idrætssammenhænge. For den betyder, at mange sundhedsfaglige givetvis vil fravælge engagementet i foreningerne.

"Det er simpelthen en ommer. Det må være en utilsigtet konsekvens af loven, at den rammer det frivillige foreningsliv," siger DGI's formand, Søren Møller.

75 procent vil vælge foreningsarbejdet fra

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) har på baggrund af den nye lov foretaget en undersøgelse af, hvor mange læger der vil fravælge foreningsarbejdet på baggrund af den nye lov. Og undersøgelsen viser tydeligt, at gebyret kan få konsekvenser for patientsikkerheden til idrætsbegivenheder.

"Vi sendte rundspørge ud til alle medlemmer 31. december 2017, hvor et af spørgsmålene var, om man ville stoppe sit virke, hvis der skal betales det her gebyr. Og det siger 75 procent af dem, der har svaret, at de vil," siger Mads Karlsson, som er formand for uddannelsesudvalget i DIMS, og fortsætter:

"190 læger har svaret på spørgsmålet, så det er ikke en stor undersøgelse, men det er en indikation af, hvor vi står henne som idrætslæger i Danmark".

Vil ikke have 4.000 kroner ude at svæve

En af de berørte er Marianne Fløjstrup, som er aktiv læge i american football-klubben Odense Badgers. Til hverdag er hun forskningsassistent ved akutforskningsenheden ved Sydvestjysk Sygehus, men en-til-to gange om året bruger hun fire timer som læge til football-klubbens kampe.

"Jeg er der inden en kamp for at hjælpe med skadesforebyggelse samt under kampen for at afhjælpe skader. Så jeg ser på alt fra forstuvede ankler over forstuvede fingre til især hovedskader," fortæller hun.

Men som konsekvens af den nye lov, er det langt fra sikkert, at hun fremover er der til at tage sig af spillerne. For selvom Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at sundhedsfaglige som arbejder i frivillige foreninger kan søge dispensation for gebyret, er Marianne Fløjstrup ikke sikker på, at hun fortsætter som frivillig læge.

"Jeg får formodentlig dispensation, men det kan jeg jo ikke være sikker på. Så jeg vil ikke have 4.000 kroner ude at svæve," siger Marianne Fløjstrup.

Flere vil deltage med skavanker

Marianne Fløjstrup ser for sig, at konsekvenserne af den nye lov bliver, at flere sportsudøvere går på banen med skavanker, fordi de sundhedsfaglige ikke længere er der til arrangementerne til at screene dem.

"I amerikansk fodbold vil der være nogen, som vil spille med skavanker, der kan få konsekvenser. At spille med en hjernerystelse er for eksempel absolut no go. Så der bliver mindre sikkerhed for dem, der udøver sporten," siger hun.

Og den holdning deler Mads Karlsson fra DIMS, som også selv er frivillig idrætslæge:

"For nylig havde jeg en udøver med en korsbåndsskade, som jeg sendte videre. Hun fik en højt specialiseret vurdering lynhurtigt, og den mulighed ser jeg forsvinder nu. Samtidig forsvinder den helt akutte mulighed for, at deltagere til et fodboldstævne eller et cykelløb får den frivillige hjælp ude til arrangementet," siger han.

Bureaukrati højner ikke patientsikkerhed

For at få dispensation fra gebyret skal den sundhedsfaglige person først registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Dernæst skal der søges om dispensation. Følgende skal sagen behandles. Og så afgør styrelsen, om gebyret kan frafaldes.

"Jeg har svært ved at se, at det at vi skal registreres og betale et gebyr, der muligvis kan frafalde, skal kunne øge patientsikkerheden i forbindelse med at jeg stiller mig frivilligt til rådighed. Jeg kan kun se, at det skaber mere bureaukrati," siger Mads Karlsson om den mulighed.

Og det er DGI's formand Søren Møller helt på linje med:

"Det vil ikke højne patientsikkerheden med mere bureaukrati. Det vil betyde, at patientsikkerheden er fraværende", mener han.