Drømmer du om hver dag at møde glade mennesker i badetøj, så skulle du måske overveje at rykke tættere på Søndervig.
Den niende juni åbner nemlig et helt Lalandia i Søndervig, som skal bruge masser af medarbejdere.
Faktisk står man lige nu og mangler 300 medarbejdere, skriver TV 2 Midtvest.
Derfor har Lalandia netop afholdt en såkaldt jobdag i det lokale golfcenter, hvor interesserede kunne kigge forbi.
- Vi sætter alle sejl ind på, at vi kan få besat vores funktioner, så vi kan få startet godt op, og det bruger vi alt vores krudt på lige nu, fortæller Bjarne Bach Hansen, centerdirektør for Lalandia Søndervig, til TV 2 Midtvest.
Lalandia i Søndervig bliver det tredje af slagsen i Danmark, når dørene slås op til det splinternye feriecenter den niende juni 2022.
Offentliggørelsen af åbningsdatoen markerer samtidig, at Lalandia nu bevæger sig ind i den afsluttende fase af byggeriet af det ca. 15.000 kvadratmeter store feriecenter på den jyske vestkyst.
Feriecenteret kommer blandt andet til at indeholde aktiviteter som legelandet Monky Tonky Land, Padel-tennis, svævebanen Sky Rider, klatrevægge og den velkendte Aquadome med hele 14 forskellige vandrutsjebaner.
Ved Lalandia i Søndervig er der desuden opført 483 feriehuse.
Lalandia skriver i en pressemeddelelse, at man forventer op mod 500.000 besøgende gæster årligt fra både ind- og udland i feriecenteret i Søndervig.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.