Vi er i Irak. Året er 2006. DRs studievært og krigsreporter Jeppe Nybroe, udlægger teksten i Horisont, mens granatnedsalg lyder tre gange ud af fjernsynenes højtalere.
Problemet er blot ifølge Jyllands-Posten - der har fået det selvejede forsknings- og analyseinstitution DELTA til at gennemgå indslaget - at bombelyden to gange er en gentagelse af det første.
Altså på jævnt dansk, så anklager Jyllands-Posten den statsfinansierede DR for at overdramatisere og konstruere en virkelighed med flere bombenedslag, end der var.
For nylig fik Jeppe Nybroe en tre måneder lang ufrivillig ferie og skriftelig advarsel på grund af et indslag i TV-Avisen 29. juli, hvor han fortalte iført kampudstyr på et militærkøretøj, at han nu var på vej ud af Irak med de danske soldater. Og rigtig var det, at danske soldater i de dage var på vej til at forlade Irak.
Problemet dengang var, at billderne var optaget på vej ind i Irak og ikke med militærkonvojen på vej ud, som Jeppe Nybroe fortæller fra et militørkøretøj.
DRs nyhedschef, Ulrik Haagerup, oplyser, at der ikke er tale af genbrug af lydklip. Det har DR-medarbejdere fortalt. Alligevel vil han nu have indslaget undersøgt.