Pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Udviklingen af det grønlandske samfund er en vigtig prioritet for regeringen. Derfor er der afsat penge på finansloven til kortlægning af Grønland. Sammen med midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A. P. Møller Fonden) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er der nu finansiering til at kortlægge hele den isfrie del af Grønland, et areal på 450.000 km2, i de kommende år.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Selvstyret, Forsvaret og A. P. Møller Fonden.

Frie data til gavn for hele samfundet

De digitale kort og data bliver stillet gratis til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Det giver bedre beslutningsgrundlag for myndighederne, skaber bedre grundlag for rekreative aktiviteter i landskabet, åbner nye muligheder for private virksomheder og skaber et bedre fundament for Forsvarets og beredskabets arbejde, bl.a. i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner.

"Det er af stor betydning for udviklingen, at hele Grønland nu bliver kortlagt. Nye kort i det åbne land vil bl.a. give os et langt bedre grundlag for arbejdet med råstofindvinding og videreudvikling af turisterhvervet. Og så vil det blive langt sikrere at færdes i naturen" udtaler Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq.

"Frie data skaber vækst, og kun fantasien sætter grænsen for, hvad de nye kort kan bruges til af de mange brugere i Grønland. Derfor er jeg også glad for, at vi nu snart kan tilbyde frie kort og data over alle isfrie områder i Grønland til glæde og gavn for hele det grønlandske samfund," udtaler energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt.

Pilotprojekt har vist vejen

De eksisterende kort over Grønland er af ældre dato og sammen med en smeltende indlandsis, der konstant forandrer landskabet i Grønland, skaber det behov for nye digitale kort og data.

Derfor har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i samarbejde med Selvstyret gennemført et pilotprojekt finansieret af A.P. Møller Fonden, hvor man i perioden 2015-2017 har kortlagt fire områder i Grønland med et samlet areal på omkring to gange Danmarks størrelse.

Formålet med pilotprojektet var at undersøge, om det er muligt at bruge moderne satellitteknologi til at foretage større landkortlægninger. Erfaringerne fra projektet har været positive, og det har nu banet vejen for en fuld nykortlægning af Grønland.

"Det har været spændende at følge dygtige eksperters forsøg på at bruge nye metoder til at skabe langt bedre kort i Grønland - og dejligt, at forsøget lykkedes og nu kan videreføres i større skala. Det vil være til stor gavn for grønlænderne: Nu kan enhver selv bygge oven på kortmaterialet, og dermed styrke lokalsamfundenes muligheder. Og det vil give mere sikkerhed til alle, der rejser i Grønland", udtaler direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø.

Den kommende kortlægning af Grønland er estimeret til at koste 60 mio. kr. over en fireårig periode (2018-2021).

Fakta

Kortlægning af Grønland er en dansk myndighedsopgave. Det eksisterende kortgrundlag er baseret på dataindsamling fra 1930'erne og 1970-80'erne og er upræcist både med hensyn til højder, afstande og positioner. Det forældede kortgrundlag kan ikke anvendes i en moderne digital forvaltning eller til effektiv og aktuel understøttelse af militære aktiviteter og operationer eller beredskabsopgaver, og gør det i det hele taget vanskeligt at bevæge sig rundt i den grønlandske natur.

For at kunne understøtte både civile og militære formål er det derfor nødvendigt at gennemføre en digital nykortlægning af hele den isfrie del af Grønland. Det vil komme alle grønlændere til gode og understøtte en effektiv og moderne offentlig forvaltning samt gavne erhvervs-, fritids- og turistudviklingen i Grønland. Endvidere har det danske forsvar behov for præcise data med sammenhæng til satellitbaseret navigation (GPS) og digital understøttelse af operative opgaver i Grønland, herunder eftersøgnings- og redningsaktioner.

I perioden 2015-2017 har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) med succes gennemført et pilotprojekt finansieret af A. P. Møller Fonden, hvor der er afprøvet metoder til moderne, digital kortlægning af fire udvalgte områder i Grønland (Diskobugten, Sydgrønland, Tasiilaq og Zackenberg). Data fra pilotprojektet er allerede stillet til rådighed for brugerne.

En nykortlægning af hele den isfrie del af det grønlandske territorium på ca. 450.000 km2 (svarende til mere end 10 gange Danmarks størrelse) vil bestå af fire forskellige datasæt:

• Digitale kortdata (vektor-data)
• Højdemodel
• Ortofotos (Satellitbilleder af landskabet)
• Stednavne.

De digitale kort bliver udstillet som frie data.

Budget:

Den samlede nykortlægning er estimeret til at koste 60 mio. kr. over en femårig periode (2018-2022).

Kortlægningen af hele den isfrie del af Grønland bliver udover statslige midler delvist finansieret af A. P. Møller Fonden. Finansieringskilderne er fordelt således:

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 34 mio. kr.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 11 mio. kr.
A.P. Møller Fonden 15 mio. kr.

Hertil kommer A.P. Møller Fondens forudgående bevilling på 15 mio. kr. til gennemførelse af pilotprojektet.

Kontakt:

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: