Da transportminister Magnus Heunicke (S) tirsdag aften præsenterede den nye kontrakt mellem DSB og staten var forsinkelser et af de fremhævede punkter.
- Med kontrakten bliver kravene til DSB om tog til tiden skærpet, lød det blandt andet i ministeriets pressemeddelelse.
Men læser man aftalen igennem, kan man konstatere, at politikerne fremover tillader langt flere forsinkede tog end under den tidligere kontrakt.
I 2014 var det således syv procent af alle fjern- og regionaltog, der måtte være forsinkede, mens den nye kontrakt tillader at hele 18,7 procent af togene i år ankommer for sent eller sågar bliver aflyst, før DSB skal betale bod til staten.
Det er tæt ved hvert femte tog, der må være forsinket, og det vækker ikke begejstring hos Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk, som måler kundetilfredshed i den kollektive trafik.
- Hvert femte tog er ret meget, og det negative scenarie er, at det ikke kommer til at betyde forbedringer i den rettidighed, som kunderne oplever, siger afdelingschef i Passagerpulsen, Mette Boye, til Ritzau.
Hun påpeger, at DSB samtidig ændrer beregningsmetoden, sådan at et tog fremover er forsinket efter tre minutters overskridelse af køreplanen mod tidligere seks minutter.
Samtidig skal aflysninger medregnes som forsinkelser, ligesom de enkelte afgange skal vægtes i opgørelsen efter passagerantal.
Alt dette er til passagernes fordel, mener Mette Boye, men den store udvidelse af grænsen, gør hende i tvivl om, hvorvidt den nye aftale forbedrer passagerernes vilkår.
- Det gør det uklart, i hvor høj grad der er tale om en forbedring, når man samtidig sænker ambitionsniveauet, og det ser ud til, at det meget vel kunne være en forringelse i virkeligheden, siger hun og pointerer:
- Kunderettidighed (den nye opgørelsesmetode, red.) er en bedre måde at måle det på, og det skal man holde fast i, men når det er sagt, så skal det her ikke være et carte blanche til at have forsinkelser på hvert femte tog. For det er ikke en tilfredsstillende togdrift.
DSB har tirsdag ikke haft mulighed for at oplyse Ritzau om, man har opgørelser over kunderettidigheden for tidligere år, som er sammenlignelige med kravene i den nye kontrakt.
Sådanne tal vil Passagerpulsen meget gerne have på bordet.
- Det må ikke være en ladeport for dårligere rettidighed. Og det er lige nu uklart, konstaterer Mette Boye.
Fremover skal togene måles på et parameter, der kaldes "kunderettidighed", som ændrer beregningsmetoden på en række punkter:
* Grænsen for, hvornår et fjern- eller regionaltog betegnes som forsinket rykkes til tre minutter, den samme grænse som bruges for S-tog.
* Antallet af passagerer i det enkelte tog får betydning for, hvor meget forsinkelsen vægtes i den samlede opgørelse.
* Aflyste tog medregnes fremover som forsinkede tog.
For de kommende ti år gælder der følgende, årlige minimumkrav til kunderettidigheden for fjern- og regionaltog:
* 2015: 81,3 procent
* 2016: 81,8 procent
* 2017: 82,4 procent
* 2018: 82,9 procent
* 2019: 83,4 procent
* 2020: 86,1 procent
* 2021: 86,8 procent
* 2022: 87,4 procent
* 2023: 88,1 procent
* 2024: 88,7 procent
Overholdes målene i kontrakten ikke, skal DSB betale bod til staten.
Desuden kan politikerne efter fem år opsige kontrakten helt eller delvist, hvis der ikke er leveret en tilfredsstillende rettidighed.
Her måles der dog ikke på kunderettidigheden, men derimod på operatørrettidigheden, der fraregner de forsinkelser, som DSB ikke selv har ansvaret for.
Kilde: Transportministeriet, DSB
/ritzau/