Piralux Automobiler A/S i Aalborg-forstaden Svenstrup er erklæret konkurs.
Det skriver Nordjyske.
Det er således den anden konkurs i bilbranchen, som vi har berettet om på få dage. Sidst var det Leasing Partner ApS i Aabenraa, som måtte dreje nøglen om.
Ifølge Nordjyske mener skattemyndighederne, at have 5,3 millioner kroner til gode hos Piralux Automobiler A/S. Det drejer sig om ubetalt moms og gammel skattegæld.
Firmaet har desuden ikke reageret på en fire ugers frist til at finde pengene, som blev givet inden konkursbegæringen blev forlagt i skifteretten.
Fra Adressen i Svenstrup solgte Piralux Automobiler A/S luksusbiler på bestilling. Det var blandt andet topmodeller fra Audi, Mercedes og BMW, som blev hentet i Tyskland.