FCM håndbolds 22-årige fløj Kristina Sommer skal grave dybt efter de mentale ressourcer for at kæmpe sig igennem den anden korsbåndsskade i sin fortsat korte karriere.
Sommer var for nylig vendt tilbage efter den første korsbåndsskade, men i den sidste Champions League-kamp mod Buducnost gik det galt igen for den uheldige FCM-spiller.
Og det er en hård tid, hun gennemlever i øjeblikket.
- Jeg er virkelig træt af det. Virkelig. Det var jo ikke planen overhovedet, men jeg må bare kæmpe mig tilbage igen. Men det er ikke nemt, siger hun til TV3 Sport.
Dermed bliver Kristina Sommer igen bremset i sin udvikling og må kigge langt efter et comeback.
- Jeg synes, det er rigtig surt, for jeg synes, vi har været så gode til at give mit knæ den tid, det skulle have for at være klar. Vi har overhovedet ikke forhastet noget som helst. Jeg er lidt træt af det hele, lyder det fra den unge højrefløj.
Den nye skade betyder, at Kristina Sommer formentlig er ude i resten af 2016.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.