Apple-fans og teknologi-nørder sider sikker spændt og venter på, at Apple i aften lancerer den dugfriske iPhone på World Wide Developers Conference i San Francisco.
Rygterne vil vide, at det ikke bare er en ny model, men at der rent faktisk kommer flere forskellige versioner.
"Der er store forventninger til en ny iPhone, så faktisk ville nyheden om, at der ikke er en ny iPhone være endnu større, end hvis de introducerer en ny," siger chefredaktør af mobilsiden.dk John G. Pedersen til bt.dk.
Det er ikke lang tid siden, at rygterne om de nye produkter for alvor begyndte at svirre. En Apple-udvikler havde nemlig glem den nye model på en bar i USA. Det kunne være denne telefon eller en videreudvikling af den, som i aften bliver vist frem for verden.
"Jeg tvivler på, at det var den endelige udgave, der blev fundet på en bar, men jeg tror, at der kan være rigtig interessante muligheder i en ny telefon. Den kan fx byde på nyt design eller nye muligheder i telefonen," siger John G. Pedersen og tilføjer:
Og hvis man skal tro på John G. Pedersen, så er der ting som helt klar være tilføjet til den nye iPhone.
"Skærmopløsningen på den eksisterende iPhone er ikke optimal, man kan forvente, at det er forbedret i en ny udgave. Kameraet er heller ikke godt nok, og processoren er ikke særlig god. Det er i hvert fald nogle steder, hvor man kunne forestille sig, der er blevet forbedret i den nye telefon," siger han
Men selvom telefonen bliver lanceret i aften, så kan der gå lang tid før vi danskere kan få fingrene i den.
"Den første iPhone, der blev lanceret i 2007, kom ikke til Danmark. Det er iPad'en jo heller ikke kommet endnu. Der er jo nogle langt større markeder i fx Tyskland og England, hvor de er interesserede i at præsentere produktet. Der er ikke nogen, der lover, at den kommer til Danmark," siger John G. Pedersen.