At Apple kommer med en iPhone 5 en gang i fremtiden, er der nok ikke meget tvivl om. Men selvom koncernen ikke har bekræftet noget endnu, er det nu på anden vis kommet offentligheden for øje, hvad Apple har i tankerne.
På flere amerikanske hjemmesider er der nemlig kommet stærke beviser på, at der både er nye iPhones, iPads på vej inden længe. I koden til den nyeste version af af iOS 5.1, som netop er udgivet til udviklere, er der angiveligt ikke gjort meget for at skjule, at der er nye modeller på vej.
I koden nævnes de mystiske modeller 'iPhone 5,1 og 'iPad 3,3' samt 'iPad 2,4.'. Bag disse referencer mener man, at der gemmer sig de kommende modeller.
Denne nyhed kommer efter, at det for få dage siden kom frem, at Hitachi og Sony angiveligt har modtaget ordrer på skærme til den kommende iPhone, og at disse efter sigende skulle være på 4 tommer.
Apple's friske kodemateriale viser, at der arbejdes på at give den næste iPad 4G-antenne, som vil give en hurtigere downloadhastighed på mobilnettet. Dette har naturligvis fået de opmærksomme Apple-fans op af stolene.
Kilde: 9to5mac.com