Ny Harry Potter-historie på vej
Nu er der nyt om troldmanden Harry Potter. Foto: Nordicphotos/Getty Images
Den succesrige forfatter J. K. Rowling har skrevet en lille novelle om Harry Potter, som skal sælges på auktion.

Nu er der nyt om Harry Potter.

Døren til hans magiske troldmandsverden blev ellers lukket, da succesforfatteren J. K. Rowling sluttede Harry Potter-serien sidste sommer med udgivelsen af det syvende og sidste bind.

Men nu har J. K. Rowling skrevet en lille forhistorie påblot 800 ord.

Den håndskrevne novelle er skrevet på begge sider af et A5-postkort og tager de mange fans med tilbage til et møde med Harry Potters afdøde far, James Potter, og onklen Sirius Black.

Penge til velgørenhed

Den lille novelle skal sælges på auktion, og pengene gives til velgørenhed.

I 2002 blev et teaser-postkort med 93 ord om plottet i Harry Potter solgt for 26.680 pund, hvilket i dag svarer til en kvart million kroner.

Plottet i den lille forhistorie er hemmeligt, men børnebogsspecialist Philip Errington fra auktionshuset Sotheby's, der står bag auktionen 10. juni, afslører, at Harry Potter ikke optræder direkte i novellen. Men det gør en politibetjent.

Til sammenligning er denne artikel 152 ord lang

faktaboks
via Listen To News