Den nye regering i Grønland vil hurtigt indlede forhandlinger med Danmark, der skal munde ud i en revision af selvstyreloven, som slår fast, at beslutningen om selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Ifølge koalitionsaftalen vil den nye brede regering bestående af fire partier dog holde fast i den hidtidige køreplan frem mod selvstændighed.
- Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i følgende: En gensidig forståelse og aftale om, at Grønland og Danmark samt grønlændere og danskere skal være totalt ligestillede og ligeværdige. Der skal være tale om et samarbejde med ligeværdige parter, står der.
Regeringen præsenteres fredag af Demokraatits Jens-Frederik Nielsen, som er formand for det største parti efter valget 11. marts. Han bliver ny regeringsleder.
- Der er en udenrigspolitisk situation, der kræver handling, og det er det første, vi vil rode bod på. Men vi har også nogle samarbejdspartnere, vi skal have talt med, og det vil regeringen starte med ret hurtigt, siger han til flere medier efter præsentationen af regeringen.
Den nye regeringsleder oplever utryghed i befolkningen i Grønland, fordi USA har et ønske om at overtage kontrollen med verdens største ø af hensyn til sikkerheden.
- Det første, vi gør, er at gå i dialog med vores aller-, allertætteste. Vi er nødt til at rykke endnu tættere sammen i bussen, siger han med henvisning til Danmark.
Den brede regering består foruden hans eget socialliberale parti af de hidtidige regeringspartier, Inuit Ataqatigiit og Siumut, samt det mindre parti Atassut.
Dermed bliver alle partier fra parlamentet med undtagelse af det næststørste parti, Naleraq, repræsenteret i regeringen, Naalakkersuisut.
Ingen af partierne i regeringen har haft hurtig selvstændighed som et valgløfte, men de ønsker alle et forandret og mere ligeværdigt samarbejde.
Den nye regering holder ifølge aftalen fast i den køreplan frem mod selvstændighed, som den tidligere regering havde lagt.
- Koalitionen vil sikre, at paragraf 21-kommissionen fortsætter og færdiggør sit arbejde. Herefter skal alle partier i Inatsisartut inddrages i forhandlinger om en videre køreplan med det formål at blive enige om en bred aftale, står der.
Kommissionen blev nedsat i 2024 og har to år til sit arbejde.
Den skal udrede den juridiske vej frem mod selvstændighed og kortlægge, hvordan den grønlandske befolkning skal inddrages.
I koalitionsaftalen står desuden, at Grønlands "sammenhold som folk skal altid vægte højere end politiske uenigheder på enkelte områder."
- Vi har brug for stabilitet og sammenhold i en tid, hvor eksterne aktører forsøger at påvirke vores nationale udvikling. I sådan en situation er det afgørende, at vi står sammen som folk og som politiske partier for at sikre en gennemtænkt og bæredygtig vej mod øget selvbestemmelse, står der.
/ritzau/