Frankrigs regering fremlægger onsdag en række omstridte reformforslag, der har til formål at få bragt bevægelse i landets stagnerende økonomi.
Udspillet vil blandt andet tillade flere søndage med åbne butikker, omfattende salg af statslige værdier og afregulering på dele af arbejdsmarkedet, så det bliver lettere at afskedige og ansætte.
Det er en vigtig test af præsident Francois Hollandes muligheder for at få gennemført reformer på et tidspunkt, hvor den franske økonomi har desperat behov for nye impulser.
Arbejdsløsheden er rekordhøj på 10,4 procent. Den økonomiske vækst var nede på 0,3 procent i tredje kvartal i år efter to kvartaler med nulvækst.
Frankrig er under pres fra EU, hvor ikke mindst Tyskland mener, at Hollandes regering har gjort alt for lidt for at få gang i økonomien.
I Bruxelles og Berlin er der også bekymring for størrelsen på Frankrigs offentlige gæld, og Paris risikerer sanktioner fra EU.
EU's vækst- og stabilitetspagt, der skal understøtte euroen, siger, at et lands budgetunderskud højest må udgøre tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). Frankrig, siger, at det først bliver i stand til at nå dette i 2017.
Reformerne er Hollande-regeringens forsøg på at overbevise EU om, at landet er i gang med strukturelle reformer, som vil rette op på underskuddet.
Men de planlagte reformer - særlig forslaget om søndagsåbne butikker - har allerede mødt massiv kritik i Frankrig, og spændinger ventes at tage til ikke mindst på venstrefløjen.
Hollandes eget socialistparti har varslet, at det vil stemme mod forslagene, når de kommer til afstemning i januar. Reformerne kan til den tid være gennemgribende revideret - eller udvandet.
- Vi må fjerne alt, der blokerer vores økonomiske udvikling, siger økonomiminister Emmanuel Macron.
Næsten 90 procent af de franske vælgere finder Hollandes økonomiske kurs "dårlig", men et flertal støtter i en meningsmåling den nye reformplan.
/ritzau/Reuters