Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond

Tilbage i 1300-tallet var Sildemarkedet i Skåne Nordeuropas handelscentrum. Sild var essentiel i den katolske middelalders kost, og de enorme mængder sild i Øresund tiltrak handlende fra hele Europa.

Med dem fulgte den øvrige handel og afgifter herfra blev en væsentlig indtægtskilde for Kronen. I begyndelsen af 1300-tallet var kongeriget gået bankerot og store dele af Danmark var blevet pantsat til tyske grever.

- Den danske økonomi var så ringe og fraværet af en egentlig konge fra 1332 til 1340 betød, at Danmark for en tid kun eksisterede af navn, men ikke af gavn.

Det fortæller historiker og lektor på SDU Thomas Heebøll-Holm, der netop har afsluttet et treårigt forskningsprojekt om pirateri i dansk farvand.

Kombineret med det politiske kaos betød dette, at et rigere land som Tyskland kunne få et forspring. Deres skibe - kogger - var i modsætning til eksempelvis vikingeskibet bygget netop til at fragte store mængder af tungt gods, som det der blev handlet på Skånemarkedet.

- Dermed fik tyske handelsmænd med rige aristokrater i ryggen mulighed for at dominere handlen i området, hvor enorme værdier blev fragtet til og fra Skånemarkedet, siger Thomas Heebøll-Holm.

Kampen om at tilegne sig mest mulig rigdom medførte, at de tyske købmænd saboterede deres konkurrenter ved at kapre og plyndre de konkurrerende handelsskibe. Det gjaldt både handlende fra andre lande såvel som deres landsfæller.

Samtidig udnyttede tyske eventyrere muligheden for at plyndre sig til rigdom til søs og bidrog dermed til, at pirateri nåede sit højdepunkt i 1370'erne og 80'erne.

Alt imens var danskerne nærmest fraværende på søen.

Marginalisering i dansk farvand

Tidligere havde danske såkaldte stormænd været de dominerende søfarere. I perioden 800 til 1000 var de sammen med resten af Skandinaviens vikinger førende inden for international slavehandel og plyndringstogter, hvor de gik i land på fremmede kyster for at handle, røve og plyndre.

-Det er paradoksalt, hvordan danskerne går fra en dominerende rolle til søs til at være helt marginaliserede på havet - og endda i eget farvand, siger Thomas Heebøll-Holm.

Denne marginalisering skyldes flere ting. For det første blev den danske kongemagt betragteligt stærkere i perioden 900 til 1200, hvilket medførte, at de danske stormænd fik mindre indflydelse og dermed færre midler til deres private handels- og plyndringstogter. Dermed svandt incitamentet til plyndringstogter også ind.

Skibsdrift var dyrt og de manglende midler standsede samtidig udviklingen af skibsdesign i Danmark, mens andre lande fortsatte udviklingen inden for skibsfart.

Da bankerotten ramte Danmark og kongemagten svækkedes i 1300-tallet, var der derfor ingen stormænd til at drive handelsskibe, der kunne konkurrere med de moderne handelsskibe fra særligt Tyskland.

Samtidig var de danske handelsbyer for små til at udruste nok skibe, der kunne konkurrere med tyskerne i handel såvel som i plyndring til søs.

Pirateri førte til politik

Den tyske dominans var forankret i Hanseforbundet, der var en sammenslutning af især store, rige tyske byer. Selvom de tyske handelsmænd kaprede og plyndrede hinanden inden for denne sammenslutning, så var pirateri udført af Hanseforbundets medlemmer især medvirkende til at marginalisere andre landes tilstedeværelse i farvandet omkring Skåne.

Denne trussel førte til Kalmarunionen, hvor Danmarks, Sverige og Norge sammensluttedes for at sikre ro og stabilitet i regionen. Med tiden mindskedes truslen fra Hanseforbundet og pirateri i dansk farvand ebbede ud.

- Men perioden med pirateri nåede at sætte så store aftryk, at den blev afgørende for nye politiske termer såsom neutralitet og dannede grundlag for både lovgivning og statsdannelse i Danmark og det omkringliggende Europa, fortæller Thomas Heebøll-Holm.

Kontakt:

Kontakt: Pressemedarbejder Mikkel Linnemann Johansson, mljo@ufm.dk, tlf.: 72 31 89 31

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: