Øl har været en del af danskernes liv i generation efter generation. Men måske går øllets tilstedeværelse i Danmark flere tusind år længere tilbage, end vi hidtil har vidst.
Det forsøger danske forskere og arkæologer at påvise med en helt ny metode.
- Vi ved i dag, at man både har brygget og drukket øl i Mellemøsten, blandt andet i Egypten og det mesopotamiske område, allerede fra det 4. og 5. årtusind før Kristus, siger Adam Cordes, der er arkæolog ved Nationalmuseet. - At øllet kan dateres så meget tidligere i disse områder – hele 4-5.000 år før os i Skandinavien - må være, fordi det ikke tidligere har været muligt at påvise øllets tilstedeværelse.
Enkel metode
Han er en del af gruppen af forskere fra Nationalmuseet, der har samarbejdet med lektor Kim Hebelstrup fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet om at udvikle den nye metode til at fastslå de tidligste ølbrygninger i Danmark.
Metoden består af indsamlet korn fra bondestenalderen og et elektronmikroskop.
- Den nye metode opererer med elektroner, hvilket gør, at man kan komme helt ned i mikrometer af det indre af kernerne i kornene til forskel fra et normalt lysmikroskop.
Dermed kan forskerne observere, om kernens enzymer er blevet omdannet til sukker og dermed har skabt huller i de små stivelseskorn. Denne biokemiske proces er kendt som maltning og er et af de første skridt i brygning af øl.
- Så når vi ser stivelseskorn med huller i, betyder det, at kornet har været spiret og maltet.
Metoden er blevet afprøvet på nogle af de hidtil ældste kendte maltkerner fra jernalderen.
Peter Steen Henriksen, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet og også er en del af forskerteamet, glæder sig over metodens muligheder.
- Nu har vi fået et redskab, som faktisk kan bevise, hvornår man begyndte at drikke øl i Danmark.
Den videre forskning vil byde på flere undersøgelser. - Nu skal vi i de kommende år bruge den nye metode og finde de gamle kornfund frem, siger Henriksen.
/ritzau/