Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
De godt 7.000 medlemmer af Djøfs forening for Offentlige Chefer har skiftet formand. Morten Bæk, direktør i Energistyrelsen, afløser Henning Thiesen, som er blevet valgt som formand for alle Djøfs 92.000 medlemmer.
Morten Bæk peger på to forhold, hvor han som formand gerne vil gøre en forskel:
- Vi skal sikre, at offentlige ledere har de rigtige rammer for at kunne levere på de politisk fastsatte mål. Det handler om at sikre veldrevne organisationer, om at sætte retning, og om at lede på en måde, der understøtter medarbejdernes udvikling og arbejdsglæde. Det er den basale DNA-kode bag høj produktivitet og resultater for borgere og virksomheder, påpeger Morten Bæk.
Djøfernes image er også et tema, Morten Bæk er optaget af:
- Debatten om kolde og varme hænder er ganske enkelt forvrøvlet. Sandheden er, at djøferne om nogen skaber forudsætningerne for en velfungerende og værdiskabende offentlig sektor, hvor de forskellige faggrupper arbejder sammen til fælles gavn for borgerne. Men værdien af djøfernes arbejde står tydeligvis ikke tindrende klar for danskerne, så vi skal være markant bedre til at sætte billeder på værdien af djøfernes arbejde - også for at styrke tilliden til embedsmændenes dedikerede arbejde i både staten, kommunerne og regionerne, slutter Morten Bæk.
CV
Morten Bæk er 44 år, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1999.
Direktør i Energistyrelsen siden 2014.
Forud for det en karriere i Klima- og Energiministeriet og Udenrigsministeriet med afstikkere til konsulentbranchen.
Yderligere information
Morten Bæk træffes for yderligere information ved henvendelse til Torben Gross, pressechef i Djøf, tlf. 21 49 01 73.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.