For hvert 100 barn, der bliver født i Danmark, kommer ét barn til verden med en hjertefejl. Hvert år fødes der således omkring 500 børn i Danmark, der har en hjertesygdom. En nystiftet fond Børnehjertefonden, der har kendte danskere som komikeren Casper Christensen og den tidligere model Renée Toft Simonsen i ryggen, vil nu hjælpe børnene til et bedre liv.
Mange af de børn, der fødes med hjertefejl, behandles kirurgisk, mens andre behøver livslang medicinsk behandling og lægelig kontrol. Men til trods for at der i Danmark er cirka 6.000 børn under 15 år, som lever med en hjertefejl, er der ikke meget fokus på område, hvilket betyder, at der kun doneres sparsomme beløb til forskning og helbredelse, mener fonden. Dette har Børnehjertefonden sat sig for at ændre ved at støtte forskning, behandling og pleje af hjertebørn med mellem tre og fem millioner kroner om året.