»Jeg håber, at der ikke er nogen på arbejde!«
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra en kvinde, der filmede terrorangebet på World Trade Center 11. september 2001 på en hidtil ukendt video.
Den 26 minutter lange film viser terrorangrebet set gennem en almindelig familie, der boede cirka 500 meter fra det nordligste af de to tårne. Filmen starter kort efter, at det nordlige tårn blev ramt, og viser både det andet angreb og det øjeblik, hvor tårnene styrter sammen.
Siden 2001 har familien haft videoen liggende, og de besluttede først at offentliggøre den efter femårs-dagen for angrebet.
»Det har været en svær beslutning for os at slippe filmen på grund af dens følsomme og personlige natur – og på grund af risikoen for misbrug. Men vi føler, at vores unikke perspektiv har en stor historisk værdi og viser den skrækkelige dag uden effekter, som findes på mange andre optagelser,« skriver familien i indledningen af filmen,
Efter terrorangrebet blev familien genhuset, og da de flyttede tilbage, oplevede de, at deres barn fik astmalignede symptomer på grund af støvet i området. De er nu flyttet fra Manhattan.
Filmen kan blandt andet ses på:
Google Video
www.classbrain.com