Med den nye ferielov fra 1. september vil de danske lønmodtagere fremover optjene ferie måned for måned.
For nogle betyder det, at de er løbet tør for feriedage efter sommerferien og dermed ikke har nok til at holde efterårsferie.
Men på rigtig mange arbejdspladser har man lavet aftaler om, at medarbejderne kan holde ferie på klods, lyder det fra flere fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.
- Der er mange virksomheder, der har lavet en generel politik om, at man hos dem kan få for eksempel fem dage på forskud, siger Tove Schultz-Lorentzen, fagleder i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).
Samme melding lyder fra advokat Helene Grarup Smidt, fagforbundet HK.
- Vores indtryk er indtil videre, at man finder ud af det lokalt på arbejdspladserne, siger hun.
Med den nye ferielov overgår de ansatte til samtidighedsferie og optjener rundt regnet to feriedag hver måned. Dermed kan man ikke nå at optjene fem dage til oktober, hvor mange typisk holder efterårsferie.
- Man finder ud af at løse det lokalt på virksomhederne. Der kan selvfølgelig vise sig at opstå nogle praktiske problemer, når vi først træder ind i det nye ferieår, men det vil man også få løst lokalt, siger Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
En stor del af de danske lønmodtagere har dog ekstra ferie at trække på i form af den sjette ferieuge eller fem ekstra feriefridage, som ikke hører under ferieloven.
Men netop i år har nedlukningen af samfundet på grund af det smitsomme coronavirus været med til at dræne eventuelt opsparet ferie eller afspadsering for en del ansatte, siger Helene Grarup Smidt.
- Nogle har måske været sendt hjem, fordi der ikke var noget at lave på virksomheden. Andre har måske haft børn i karantæne, siger hun.
På en række offentlige arbejdspladser har man lavet aftaler om, at de ansatte skulle afvikle ferie og afspadsering under nedlukningen.
- Alt andet lige kan det betyde, at flere har et problem i forhold til efterårsferien. Men så giver den nye ferielov jo så altså mulighed for at låne fra arbejdsgiveren, siger Helene Graarup Smidt.
Hvis man som medarbejder låner sig til en uges ekstra sommerferie eller en uges efterårsferie, men efterfølgende bliver fyret eller selv siger op, så vil man blive trukket i løn.
Det siger Peter Salling Petersen, chefkonsulent hos fagforbundet Djøf.
- Det er netop for, at arbejdsgiveren ikke skal være bange for at hænge på en ubetalt "feriegæld", at ferieloven giver en udvidet adgang til at modregne ferien i den sidste løn, siger han.
FAKTA:
Den nye ferielov træder i kraft på tirsdag, 1. september 2020.
Den giver mulighed for - i modsætning til tidligere - at afholde betalt ferie inden for det samme år, som den optjenes. Ferieloven blev indført blandt andet for at leve op til EU-regler.
Læs mere her:
* Man er som lønmodtager fortsat sikret 25 feriedage på et år. I praksis vil mange dog have flere feriedage som følge af overenskomst eller lokalaftale. Det ændres der ikke ved.
* Fra 1. september, hvor den nye ferielov træder i kraft, begynder man at optjene 2,08 feriedage per måned.
* Ferien optjenes nu over 12 måneder, men kan afholdes over 16 måneder.
* I en overgangsperiode fra 1. maj til 1. september 2020 har en lønmodtager haft 16,64 feriedage til rådighed. Efter tre ugers sommerferie vil der så være 1,64 dag tilbage, som kan overføres til den nye ferielov.
* Har man ikke noget ekstra på kontoen, kan man altså komme til at mangle 1,28 dag til at holde en uges efterårsferie i oktober.
Hvis man så for eksempel har holdt længere sommerferie eller fridage i forbindelse med helligdage i foråret, vil man mangle flere dage.
* Hvis man springer efterårsferien over, men gerne vil holde juleferie, kan man nå at optjene 6,24 feriedage til december.
Det er lige nok til at holde fri fra 19. december til og med 3. januar, hvor mange skolers juleferie også ligger.
* Som følge af den nye ferielov har alle lønmodtagere fået indefrosset fem ugers feriepenge i en fond. Fra 1. oktober kan man få tre af ugerne udbetalt.
Kilder: Borger.dk, Djøf, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ritzau.
/ritzau/