Den nye ferielov, der sikrer nyansatte ret til betalt ferie det første år, går ud over arbejdsudbuddet - altså at flere gerne vil arbejde mere eller er til rådighed. Den vil betyde 1400 færre i beskæftigelse ifølge et folketingssvar.
Det går ifølge den borgerligt-liberale tænketank Cepos ud over VLAK-regeringens reformmål om at øge beskæftigelsen markant i 2025. Faktisk vil det skære 40 procent af regeringens reformkonto.
- Det skyldes, at man med den nye ferieordning kan afholde betalt ferie, når man har optjent den. Man får optjent ferie til rådighed månedsvis. I dag kan man risikere at skulle vente 16 måneder, før man kan afholde betalt ferie, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos, i en skriftlig kommentar.
Regeringen indgik i oktober sidste år en aftale om en ny ferielov med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, De Radikale og SF. Ifølge EU er den nuværende ferielov ikke i overensstemmelse med EU-retten.
Den nye lov betyder, at lønmodtagere fremover optjener og afvikler deres ferie på samme tid. Dermed får man den samme ferie, bare hurtigere.
I dag optjenes ferien i kalenderåret fra januar til december, men kan først afholdes fra 1. maj året efter. Den nye ferielov træder i kraft fra 1. september 2020 for at sikre en smidig overgang.
Den betyder, at reformkontoen skrumper fra 3500 til 2100 personer ifølge folketingssvaret fra finansminister Kristan Jensen (V).
Det ærgrer Mads Lundby Hansen.
- Der er et godt stykke op til Løkkes mål om at øge beskæftigelsen med 55.000 i 2025 via nye reformer.
- Det er ærgerligt, da virksomhederne i dag i mange tilfælde mangler arbejdskraft. Derfor er det et godt tidspunkt nu at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet, siger Mads Lundby Hansen.
Ifølge folketingssvaret er det blandt andet regeringens reduktioner af registreringsafgiften på tre finanslove i træk, fjernelsen af PSO-afgiften, kontanthjælpsloft og integrationsydelse, der øger beskæftigelsen.
/ritzau/