Til januar næste år er det 50 år siden, at Frederik 9. gik bort og Dronningen efterfulgte sin far på tronen.
Et halvt århundrede, der ikke kun har givet dronning Margrethe, men også alle os andre mange gode minder og billeder på nethinden.
Nu er en del af de bedste billeder samlet i bogen ”Dronning Margrethe II” og nogle af dem vil sikkert overraske ganske meget.
Bogen er kronologisk opbygget og viser skønne billeder af prinsesse Margrethe fra hendes allerførste år, skoletiden og til den stormende forelskelse i prins Henrik.
Alle de skelsættende begivenheder i Margrethes liv genopfriskes i billeder, som blandt andet Majestætens tid ved Kvindeligt Flyverkorps, hvor hun fik en ganske alsidig uddannelse.
Og som det ses på billederne, så var det en ganske sporty prinsesse, som trak i uniformen.
Tronfølgeren klarer i fin stil 1,15 meter. Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsessen kaster ikke selv spyddet, men viser en kammerat, hvordan det skal gøres. Foto: Ritzau Scanpix
Her trænes der Jiu Jitsu. Foto: Ritzau Scanpix
Tronfølgeren lytter intenst på Kvindeligt Flyverkorps Gruppeførerskole. Foto: Ritzau Scanpix
Journalister og fotografer fulgte selvfølgelig Prinsesse Margrethe under den militære uddannelse. Foto: Ritzau Scanpix
Bogen bringer også billeder fra dronning Margrethe og prins Henriks tid med sønnerne, overtagelsen af tronen, de mange rejser, interesserne for kunst og arkæologi og selvfølgelig et hav af portrætter fra de mange Nytårstaler, der gennem årene har samlet nationen.
”Dronning Margrethe II” kan købes her.