Det var et kæmpe chok, da det i januar 2016 kom frem, at verdensstjernen David Bowie var død af kræft - blot to dage efter udgivelsen af sangerens 25. album "Black Star".
Lørdag har en ny dokumentar om David Bowie premiere på BBC, hvor instruktøren Johan Renck fortæller, at sangeren fik at vide, at kræften var terminal, mens musikvideoen til sangen "Lazarus" blev indspillet.
Det skriver mediet BBC News fredag.
- Det var, mens vi optog musikvideoen, at han fandt ud af, at lægerne havde besluttet at stoppe behandlingen, fortæller Renck i den nye BBC-dokumentar, der har fået titlen "David Bowie: The Last Five Years".
- Det var der, han opdagede, at sygdommen havde vundet, lyder det fra instruktøren til David Bowies sidste musikvideo.
"Lazarus"-videoen viser musikikonet liggende i en seng med bind for øjnene og knapper, der hvor øjnene burde være.
Instruktør Johan Renck afviser dog, at musikvideoen handler om Bowies sygdom eller nyheden om den uhelbredelige kræftsygdom.
I dokumentaren forklarer han, at den handler om det religiøse aspekt i at genopstå. Et koncept som både David Bowie og Johan Renck fandt interessant.
Albummet "Black Star", der blev David Bowies sidste studiealbum, blev indspillet i starten af 2015. "Heroes"-sangeren fik terminaldiagnosen godt tre måneder før, han døde den 10. januar 2015 i en alder af 69 år.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.