I denne weekend har ikke færre end fire personer indtil nu mistede livet i voldsomme trafikulykker. Natten til lørdag mistede to unge på henholdsvis 16 og 20 år livet, og natten til søndag døde to bilister i et frontalt sammenstød ved Varde nord for Esbjerg.
En 31-årige kvinde og en 58-årig mand kom kørende i hver deres bil på Vardevej i Gellerup Plantage mellem Varde og den lille landsby, Næsbjerg. Politiet har ikke afsluttet de tekniske undersøgelser, så årsagen er ikke 100 procent klarlagt.
Men meget tyder på, at den 58-årige var kommet over i den forkerte vejbane, da han blev mødt af den 31-årige kvinde.
Vagthavende ved politiet i Esbjerg oplyser, at begge de dræbt kom fra lokalområdet.