Der bliver tirsdag skrevet dansk retshistorie i Retten i Næstved.
Her har de tre juridiske dommere i sagen om drabet på Emilie Meng tilladt, at anklagemyndigheden må bruge en særlig DNA-metode, der er anvendt i efterforskningen, som bevis.
Aldrig før har den metode været anvendt i danske domstole, så vidt specialanklager Susanne Bluhm og forsvarer Karina Skou er bekendt.
Og de undersøgelser, der er foretaget med den særlige metode, inkriminerer den 33-årige tiltalte mand.
DNA-undersøgelserne har nemlig vist, at det med en vis sikkerhed er den 33-åriges DNA på indersiden af de bukser, som 17-årige Emilie Meng havde på, da hun forsvandt en nat i juli 2016, og som blev fundet i en pose nær liget.
Det har professor og evolutionsbiolog Eske Willerslev fra Københavns Universitet tirsdag løftet sløret for i retten.
- Vi får et match på bedstefar-niveau eller tættere på. Det kunne være den tiltalte eller hans bedstefar, far, bror eller søn, siger Willerslev.
Han og kolleger har udregnet, at det er mere end en million gange mere sandsynligt, at det DNA stammer fra den 33-årige tiltalte i sagen, end hvis det stammede fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.
Eske Willerslev og hans kolleger har i deres normale arbejde især fokus på at analysere gammelt og nedbrudt DNA. De kan i deres analyser arbejde med kortere stykker DNA, end Retsgenetisk Afdeling gør.
I danske straffesager er det normalt Retsgenetik Afdeling, som står for de retsgenetiske undersøgelser, og afdelingen har også været inde over denne sag.
Ud fra en prøve taget fra den dræbte piges bukser har Retsgenetisk Afdeling kunnet fastslå, at der er DNA fra både Emilie Meng og mindst en anden person på. Og at den anden person er en mand.
Men der var ikke nok DNA til, at der kunne skabes en DNA-profil ud fra det, konkluderede Retsgenetisk Ffdeling. Faktisk talte prøven imod, at sporet på bukserne skulle stamme fra den nu 33-årige tiltalte i drabssagen.
- Men lad mig også understrege, at "taler imod" er ikke det samme som, at man kan udelukke det, sagde retsgenetiker Hans Jakob Larsen tirsdag morgen.
Politiet søgte derfor hjælp andetsteds og faldt i 2020 over Eske Willerslev og hans gruppe, som fik samme DNA-ekstrakt at undersøge, som Retsgenetisk Afdeling havde fået.
Det førte ikke til noget. Gruppen fik derfor med politiets hjælp foretaget nye prøver - både stykker af stof fra bukserne samt afskrab fra bukserne, og de foretog nye undersøgelser.
Her lykkedes det at få et match. Først på fætter-niveau og så senere på bedstefar-niveau.
Inden den 33-årige sidste år blev anholdt i forbindelse med bortførelsen af en dengang 13-årig pige, var ingen mistænkt for drabet på Emilie Meng.
Politiet havde diskuteret med Eske Willerslev om, hvorvidt gruppen kunne få genomsekventeret - altså kortlagt DNA - på alle 1500 personer, som har afgivet DNA-prøver i sagen. En af dem er den tiltalte. Men det nåede tilsyneladende aldrig dertil.
Den 33-årige mand er tiltalt for at have bortført, voldtaget og dræbt Emilie Meng, hvis lig blev fundet i en sø i Regnemarks Bakke nær Borup på Sjælland i december 2016.
Den tiltalte nægter sig skyldig og har aldrig mødt pigen, har han sagt i byretten.
Manden er også tiltalt for at have overfaldet en 15-årig pige i 2022, hvilket han nægter sig skyldig i, samt i at have bortført, voldtaget og forsøgt at dræbe en 13-årig pige i 2023. Her erkender han noget.
Der ventes dom i sagen 28. juni.
/ritzau/