Det lyder næsten for godt til at være sandt:
Kan man virkelig bruge kunstig intelligens (AI) til at forudsige risikoen for kræft hos patienter henvist fra egen læge baseret på rutinemæssige blodprøver?
Ja, er konklusionen i et nyt dansk studie, der er lavet i et samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Institut for Biokemi og Immunologi ved Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse og softwarefirmaet SAS Institute.
Det skriver Videnskab.dk.
- Ved at bruge den her metode kan vi se, om en patient er i risiko for at få kræft, eller om en patient absolut ikke er i risiko. Det er jo helt fantastisk. Vi er de første i verden, der har gjort det her, siger Ivan Brandslund, professor i klinisk biokemi og kunstig intelligens ved Syddansk Universitet og tilknyttet Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. Han er en af forskerne bag studiet, som er publiceret i tidsskriftet Clinical Chemistry and Laboratory Medicine.
Sadasivan Puthusserypady, professor i Sundhedsteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, er meget positiv overfor studiet.
- Det er et rigtig godt stykke arbejde, siger han.
Stort potentiale
Han har ikke været en del af studiet, men arbejder selv med AI, som, han mener, har et stort potentiale - især inden for sundhed.
- AI bliver brugt alle steder. Jeg bruger det også i min egen forskning. Det er et redskab, et meget stærkt redskab, som vi kan tage i brug i de situationer, hvor vi har adgang til enorme datamængder, siger han.
Frøene til den nye metode blev sået allerede for 14 år siden da Vejle Sygehus sammensatte foruddefinerede laboratorieblodprøver i en analytisk profil, der blev givet til praktiserende læger som et ekstra værktøj til at identificere personer med øget risiko for at få kræft.
Senere blev formålet at bruge disse data til at finde ud af, om man med en statistisk analyse - med brug af kunstig intelligens - af blodprøverne kunne forudsige, om en patient ville få kræft indenfor 90 dage.
Den praktiserende læge får allerede samme dag analysesvar fra blodprøverne, der understøtter de svar, patienten skal have.
Det kunne for eksempel være, om en patient har brug for hurtige yderligere undersøgelser ved en høj risiko, eller hvis risikoen er lav, at man ser tiden an og ikke sætter unødige invasive undersøgelser i gang, der stresser patienten og belaster sundhedsvæsnet.
- Når lægen siger, at du kan have en alvorlig sygdom som kræft, så bliver kræftpakken sat i gang, og du bliver sendt videre til undersøgelser. Det er måske lidt uheldigt, fordi 80 procent ikke vil have kræft, men kommer igennem undersøgelser og bliver stigmatiseret. Det er jo ikke godt, forklarer Ivan Brandslund.
- Så er det bedre at sige: Din risiko er så lav, så skal vi ikke lige vente og se igen om 6 måneder? Ved at bruge den her metode kan vi altså frasortere 40-45 procent af patienterne, der ikke behøver at blive sendt videre til kræftudredninger.
Men kan vi virkelig være sikre på, at den her nye AI-metode er så sikker?
- Det kan vi jo ikke. Men det kan vi aldrig, siger Ivan Brandslund og tilføjer:
- Nogle har sammenlignet det med, hvad patologer (speciallæger, der undersøger vævsstykker for at stille en diagnose, red.) kan se, om der er kræft eller ej. De ligger på 70-75 procent, og vi ligger på 85-95 procent - uafhængigt af kræfttypen.
Sadasivan Puthusserypady mener, at forskerne har fået en god start, men vi har brug for mere data, før vi kan sige noget med komplet sikkerhed.
- Det går i den rigtige retning, men modellen skal nok stadig forbedres, som ny data kommer ind. Jo mere data vi har, jo bedre er modellen, siger han.
Kan hjælpe lægerne
Metoden er allerede klar til at blive taget i brug, og fra årsskiftet af kan læger få tilsendt svar fra den kunstige intelligens.
Det sker på Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, i Region Syd, hvor der bliver lavet en hel AI-afdeling.
- Det, vi laver, er next-level klinisk bio-kemi. I stedet for at sende 23 tal, analyser på blodprøverne, som den stakkels læge skal se på, og som er håbløst at tolke på, fordi nogle tal går ned og op, som lægen ikke kan sætte sammen i forhold til, om det tyder på kræft, siger Ivan Brandslund.
- Vi fortæller lægen, hvad tallene betyder, og om der er risiko for, at personen får kræft eller ej. Metoden genkender mønstre. Det kan lægen ikke.
- Det er fremtiden, konkluderer han.
Læs også:
“Forbløffende” mængder hormonforstyrrende stoffer fundet i danske mænds urin
Se, hvor mange leveår der tabes ved forskellige sygdomme, i nyt dansk kæmpe-register