Kirsten Lehfeldt og Mia Lyhne som mor og datter på campingtur på Langeland. Det er en del af det set-up, som danner rammen i Jacob Bitschs nyeste komedie med det sigende navn 'Camping'.
Den 4. september rammer filmen om en super dysfunktionel familie de danske biografer. Udover mor og datter rummer familien også en svært overvægtig og meget lidt venlig søn, som spilles af den ukendte Oliver Alexander Brandel.
Filmen handler i al sin enkelhed om familien Nielsen, der tager på en campingtur for at redde stumperne af familien, efter at faderen to år tidligere har taget sit eget liv.
De tre resterende i familien Nielsen kæmper hver især med savnet over faderen, og de har alle tre svære problemer med at finde sig tilrette i de roller, som de nu har i familien.
Filmen er skrevet af Anders Frithiof August, der også er en af manuskriptforfatterne til en anden af efterårets længe ventede danske film 'Applaus'.
Interessered kan se filmens trailer her.