Aggresivitet, humørsvingninger og hovedpine. Præmenstruelt syndrom-symptomerne er mange hos kvinder, der nærmer sig tidspunktet for menstruation.
Men nu er Canadas største helse-virksomhed, Jamieson Laboratories, på trapperne med en stribe nye chokoladebarer, der kan dæmpe de ubehagelige symptomer. Det skirver avisen Times Colonist.
- Der er intet tilsvarende på markedet i dag, jubler virksomhedens kommunikationschef John Challinor.
Jamieson Laboratories har udviklet hele 15 forskellige soja-chokoladebarer, der inderholder naturlige ingredienser som piletræs-bark og artiskok-blade. Og naturlæge på Torontos Urban Wellness Clinic, der har været med til at teste chokolade-barerne på en gruppe kvinder, er overbevist om effekten.
- De fleste kvinder, vi testede barerne på, følte sig mere rolige i løbet af en tre-fire timer, og deres smerter og kamper forsvandt i løbet af fire dage, siger lægen, Kendall-Reed og tilføjer:
- Det er dejligt for kvinder at have et alternativ til piller.