En person er blevet kørt på hospitalet, efter endnu en brevbombe er gået af i Storbritannien. Det skriver BBC onsdag. Brevbomben eksploderede ved motorkontoret DVLA i Swansea, der ligger i Wales.
Det er tredje brevbombe på lige så mange dage, og politiet frygter nu, at der er tale om en slags rejsende kampagne.
Tirsdag fik to personer brændskader på hænder og overkroppe, da de modtog en brevbombe i et forretningskompleks i den sydengelske by Berkshire, mens en blev såret i forbindelse med en eksplosion i London mandag.