Af Stine Behrendtzen, stbe@avisen.dk
Snart vil Borgmesterkæden skifte hals i Hvidovre
Kommune. Kommunalbestyrelsen valgte her til aften, at den 54-årige
viceborgmester Milton Graff Pedersen skal overtage borgmesterposten efter Britta
Christensen, der går af på grund af helbredsproblemer.
Milton Graff Pedersen vil arbejde på at få økonomien til
at hænge sammen og desuden gøre kulturen til sit hjertebarn, siger han i en
pressemeddelelse.
- Hvidovrebibliotekerne har et motto, der hedder, at de
vil værne om fortiden og følge med i nutiden med fokus på fremtiden. Det synes
jeg er flot sagt, og den sætning vil jeg gerne gøre til min, siger han.