Den islandske Bjørk forkæler nu de fans, der var vilde med 2007/2008-turnén,Volta, med en koncertfilm til biograferne.
Filmen hedder 'Voltaic: The Volta Tour' og bliver i første omgang vist i udvalgte biografer i USA i løbet af juni og juli, skriver Pitchfork.
Optagelserne er fra koncerterne i Paris og Reykjavik
Filmen kommer i forlængelse af bokssættet under samme navn, der indeholder både to cd'er og to dvd'er, som skulle kunne tilfredsstille enhver Bjørkfan.
Foruden koncertoptagelser rummer sættet både remix og musikvideo og muligheden for at nyde indholdet på forskellige måder.
Liveoptagelserne ligger nemlig både som rene musiknumre på cd, men også som musikvideoer.
Hele herligheden udkommer den 23. juni.