Hårdere straffe, øget kontrol og et opholdsforbud i op til 10 år for rockere og bandemedlemmer.
Det er nogle af de centrale punkter i en ny bandepakke. Den faldt fredag eftermiddag på plads efter forhandlinger mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
- Det er en jernnæve mod rocker-bandekriminaliteten, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og tilføjer:
- Det er en god dag for lovlydige borgere i Danmark, og det er rigtig trist at være rocker-bandekriminel.
Flere af forslagene i pakken har på forhånd vakt opsigt. Blandt andet at rockere og bandemedlemmer ud over en fængselsstraf også kan få forbud mod at opholde sig i det område, hvor de har begået kriminalitet.
Den type forbud kan gælde i op til ti år.
Kritikerne mener, at det kan få store konsekvenser for den enkelte, som måske har familie i området. Den bekymring preller dog af på Søren Pape Poulsen:
- Vi har at gøre med rå, kompromisløse kriminelle.
- Det er ikke folk, der stjæler en slikkepind nede i brugsen. Det er folk, der gør almindelige danskere utrygge. Det er på tide, at de nu får kærligheden at føle på den gode måde, siger justitsministeren.
Han understreger, at aftalepartierne har valgt at gå "så langt, som man overhovedet kan" inden for de internationale konventioner.
Ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod er der tale om den måske "hårdeste bandepakke i danmarkshistorien".
Også retsordfører Trine Bramsen (S) er tilfreds med, at der nu skal gås endnu hårdere til de omkring 1400 personer, som ifølge politiet har tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
- For Socialdemokratiet er det en utrolig vigtig pakke. Vi sætter ikke bare ind med hårdere straffe, men også bedre redskaber til politiet, så vi kan få de kriminelle dømt, siger Trine Bramsen.
Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, mener til gengæld, at dele af pakken kan være i strid med grundloven. Og at det manglende fokus på resocialisering vil føre til mere kriminalitet.
- Enhedslisten ønsker en hård kurs over for rockere og bander. Men vi skal gøre det med de midler, der virker. Og vi skal gøre det uden at krænke grundlæggende rettigheder i vores samfund, siger Rune Lund.
Det sidste udestående i forhandlingerne var finansieringen, der er på 90 millioner kroner årligt.
Pengene tages fra rammen til byfornyelse, reserven til politiets internationale beredskab og en stramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser.
/ritzau/