Musikcafeen på Holbæk Vandrerhjem melder alt udsolgt til ekstrakoncerten med Stig Rossen og Bamses Venner på fredag.
Sådan lyder meldingen fra vandrehjemmets ledelse til Newspaq.
Konstellationen fik en kometdebut, da Rossen meldte sig på banen som afløser for den afdøde trubadur Flemming Bamse Jørgensen.
Men hvor deres første koncert i Sæby mindede om et halbal, er det en mere intim hitparade i Bamses navn, der venter i Holbæk.
Kun 150 mennesker har kunnet sikre sig en af billetterne til 450 kroner. Publikum vil under koncerten indtage en middag bestående af røget ørred og stegt nakkefilet.
Holbæk Vandrerhjem tilbyder en udvej til dem, der har overset, at det er Rossen, som skal synge "Vimmersvej".
Folk kan simpelthen få deres penge retur, hvis de ikke ønsker at opleve en koncert med Bamse-fortolkeren.