Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Flere end 320.000 danskere har diabetes, og det anslås at koste den danske statskasse næsten 32 milliarder kroner om året. Det svarer til 86 millioner kroner hver eneste dag.
Der er mange ting, man kan gøre i forhold til at forebygge diabetes 2, men uanset diabetesformen så er et vigtigt element i ikke at få følgesygdomme eller dø af sin diabetes at huske at tage sin medicin. Selvom danskerne godt ved dette, så viser forskningen alligevel, at en del af os glemmer at tage vores piller af forskellige årsager.
Derfor samarbejder Diabetesforeningen nu om en ny app ved navn DrugStars, som skal gøre det nemmere at tage diabetesmedicinen samtidig med, at man som bruger helt gratis støtter foreningens arbejde - blot ved at tage sine tabletter.
"Vi ved fra forskningen, at det kan være svært at huske at tage den ordinerede medicin som foreskrevet af lægen. Derfor vil denne nye app kunne betyde rigtig meget for patienterne, og samtidig kan man støtte foreningens vigtige arbejde på området", fortæller Kim Thines fra Diabetesforeningen.
Diabetesforeningen tilbyder app'en i samarbejde med iværksætteren Claus Møldrup, der har en PhD indenfor området og har været ansat som professor på Københavns Universitet.
App'en er gratis og kan hentes på www.drugstars.com eller i AppStore / Google Play.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.