Den præst, som allerede er under anklage fra en anonym mand i 40'erne, står nu over for nye beskyldninger om seksuelt overgreb.
Det oplyser den katolske kirkes talsmand til flere medier.
På baggrund af den nye henvendelse om den samme præst om et seksuelt overgreb får nu kirken til at sætte en undersøgelse i gang, hvor sagen skal undersøges.
Kirken har dog ikke taget stilling til om den pågældende præst skal fritstilles fra sit arbejde på Sjælland.
"Vi har påbegyndt en undersøgelse af sagen, og vi arbejder for øjeblikket på, hvordan vi skal tackle sagen videre," siger kirkens talsmand, pastor Niels Engelbrecht.
I morgen mandag mødes den katolske kirke med Advokatsamfundet for at udpege en uvildig advokat, som skal undersøge sagen.
Han vil få adgang til de nødvendige oplysninger, som kirken ligger inde med - også det meget omtalte hemmelige arkiv.
"Alt, hvad han beder om af oplysninger fra det, vil blive stillet til disposition," siger Engelbrecht.