De statslige midler til byfornyelsespuljen, der går til bygnings- og områdefornyelse, er i høj grad havnet i landsdelen København: 37 % af midlerne til områdefornyelse er i perioden 2005 til primo 2017 blevet tildelt København, som i 2016 også fik 36 % af puljen til bygningsfornyelse.

"Fordelingen er helt skæv. Kun 13 % af Danmarks befolkning er bosat i landsdelen København, så det er en urimelig stor favorisering af et enkelt byområde, som i forvejen har meget bedre økonomiske vilkår end resten af Danmark. Det understreger blot, at også på det her område er vores hovedstad i høj grad blevet tilgodeset i forhold til resten af Danmark de sidste mange år," siger Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen.

Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere påvist, at for hver offentlig krone, der investeres i områdefornyelse, investerer det private i gennemsnit 3,5 kr. i dette område som følge af de offentlige investeringer.

Analysen dokumenterer på den baggrund, at København i perioden 2005 til primo 2017 har et overskud på over 605.000.000 kr. af de direkte statslige investeringer i områdefornyelse og de efterfølgende spinoff-effekter målt i forhold til antal indbyggere.

"Vi har desværre kun haft adgang til præcis data på områdefornyelse fra 2005 og frem. Men den helt store statslige investering i byfornyelse i København sker jo primært i 1980'erne og 1990'erne. Havde vi medregnet de tal, snakker vi i stedet for millioner et overskud til København på mange milliarder," siger Kim Ruberg og fortsætter:

"Samtidig er det vigtigt at pointere, som Statens Byggeforskningsinstitut har dokumenteret, at spinoff-effekten på områdefornyelse er langt større i mindre byer med under 10.000 indbyggere, hvilket i høj grad kan tilskrives den lokale initiativkraft."

Skærer i byfornyelsespuljen

Et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, at byfornyelsesmidlerne nu skulle målrettes indsatsen i landsbyer og andre områder i Det Lokale Danmark, som er under pres, og hvor der er behov for at kickstarte en udvikling.

De områder kan dog nu se frem til at modtage væsentligt færre midler til byfornyelse fra 2018 og frem, end de umiddelbart var stillet i udsigt. Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev fredag enige om at finansiere dele af den nye bandepakke med midler fra byfornyelsespuljen, som på den baggrund beskæres kraftigt. Derudover lægger regeringen også op til at finansiere en kommende jobpræmiepulje til langtidsledige med byfornyelsesmidlerne.

"Først indser et flertal i Folketinget, at København er blevet helt urimeligt favoriseret i årevis og målretter byfornyelsesmidlerne til Det Lokale Danmark, hvorefter man skærer hårdt i puljen. Det er ikke bare uretfærdigt, at det nu er Det Lokale Danmark, der skal betale for en jobpræmiepulje og bandepakke. Det er også set med økonomiske øjne en rigtig dårlig idé," siger Kim Ruberg og fortsætter:

"Fjerner man så store dele af de statslige midler til byfornyelse, fjerner man samtidig meget store private investeringer i de berørte områder. Dermed kommer besparelsen samlet set til at fungere som en bremse for øget beskæftigelse og bosætning i store dele af Danmark. Så hvis man virkelig vil kæmpe for et Danmark i balance, er det ganske enkelt helt forkert at skære på netop midlerne til byfornyelse," siger Kim Ruberg.

Fakta om analysen:

Midler fra byfornyelsespuljen går til bygningsfornyelse og områdefornyelse.

Den økonomiske effekt ved byfornyelse er stor. Statens Byggeforskningsinstitut har dokumenteret, at for hver offentlig krone, der investeres i områdefornyelse, investerer det private i gennemsnit 3,5 kr. i dette område som følge af de offentlige investeringer. Effekten er endda meget større i mindre byer med under 10.000 indbyggere.

I perioden 2005 til primo 2017 har staten brugt 591.621.301 kr. på aktivitetspuljen til områdefornyelse. 37 % af de midler, hvilket svarer til 214.190.283 kr., er blevet tildelt landsdelen København, hvor knap 13 % af Danmark befolkning bor (ca. 728.000 indbyggere). Til sammenligning har en landsdel på ca. samme befolkningsmæssige størrelse, Fyn, fået tildelt 45.024.894 kr. (7,6 %) af statens midler til områdefornyelse i perioden.

Landsdelen København blev tildelt 294 kr. pr. indbygger til områdefornyelse i perioden 2005 til primo 2017. Det er 189 kr. mere end gennemsnittet.

Den økonomiske gevinst for landsdelen København ved den statsfinansierede områdefornyelse har været enorm. Spinoff-effekten for København er i perioden på 749.665.641 kr. Det giver et samlet resultat (statslige midler + spinoff-effekt) for landsdelen København på 963.855.824 kr.

Overskuddet for landsdelen København er markant målt i forhold til antal indbyggere. København har i perioden 2005 til primo 2017 et overskud på 137.648.886 kr. af de direkte investeringer fra det offentlige til områdefornyelse. Hvis man medtager de efterfølgende spinoff-effekter, ender overskuddet for landsdelen København på hele 605.655.099 kr. 6 landsdele, Københavns Omegn, Bornholm, Nordsjælland, Østsjælland, Fyn og Sydjylland, har et underskud i statslige midler til områdefornyelse målt i forhold til antal indbyggere.

Landsdelen København fik i både 2014 og 2016 36 % af puljen til bygningsfornyelse.Det svarer til 74.200.000 kr. i 2014 og 34.800.000 kr. i 2016. Til sammenligning fik landsdelen Fyn, der befolkningsmæssigt er på størrelse med landsdelen København, 7 % af midlerne, hvilket svarer til 16.000.000 kr. i 2014 og 7.300.000 kr. i 2016.