Danskerne skal ikke have mulighed for at få dagpenge i mere end et år. Og samtidig skal der sættes en stopper for, at flere går på efterløn.
Sådan lyder to af Ny Alliances forslag til en reform af arbejdsmarkedet – en reform, der skal skaffe flere hænder til de danske virksomheder.
Det siger Anders Samuelsen i et interview med Politiken.
- Hvis vi laver 0-vækst i den offentlige sektor frem til 2015, giver det et råderum på 51 milliarder kroner. Det er, hvad det koster at sænke skatten til 40 procent. Sænker man skatten, får man 40.000-50.000 i arbejde. Sænker man dagpengeperioden får man yderligere 50.000-100.000 i arbejde. Og stopper man tilgangen til efterløn, vil det give 100.000 flere, som kan arbejde, siger Anders Samuelsen til Politiken.
- Og som jeg ser det, er det helt nødvendigt, hvis vi skal opretholde vores velfærdsstat, tilføjer han.