I 2019 bliver en ny aktiesparekonto en mulighed, fordi regeringen vil fremme danskernes investeringslyst.
Her bliver fortjenesten løbende beskattet, og samtidig er beskatningen lavere, end hvis du køber aktier uden om aktiesparekontoen.
Men selv om skattereglerne nu er blevet mere enkle, er ordningen ikke for alle, fortæller eksperter. Her er, hvad du skal overveje, inden du går i gang.
1) Din økonomi
Først skal du kaste et blik på din økonomi og se, om du overhovedet har penge at investere for.
For de penge, du investerer, skal ikke være nogen, du har brug for lige om lidt, siger Kenneth Strange, der er uafhængig rådgiver hos F10 Finans med speciale i investering.
- 50.000 kroner kan være mange penge for nogle, og der er ingen sikkerhed for, at man ikke mister alle pengene, siger han og henviser til de 50.000 kroner, man maksimalt må indsætte på kontoen.
Så kig på, hvad du har af gæld, formue og øvrige udgifter. For det skal være penge, du har til overs, siger Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
- Man skal vurdere, om man har de nødvendige frie midler og en opsparing, som vi anbefaler oppe omkring 10-20.000 kroner. Der skal være noget at handle med og for, siger han.
2) Risiko
Herefter skal du overveje, om aktier overhovedet passer til dit temperament, råder Kenneth Strange. Og hvis du ligger søvnløs over din økonomi, skal du måske ikke investere i aktier.
Hvis du derimod har luft i økonomien og lyst til at investere, kan aktiesparekontoen være et fint springbræt, siger Mikael Bak.
Men du skal stadig huske at sprede din risiko, råder han.
- Der er risiko forbundet med at investere, og man skal have is i maven. Aktiemarkedet kan godt falde 10-15 procent på en enkelt aktie en dag, og så tjener man det måske igen på tre eller seks måneder, siger han.
3) Hvilken aktie
Tænk herefter over, hvad du vil investere i. For selv om kontoen oprettes i banken, skal du selv gøre investeringsarbejdet.
Mikael Bak råder derfor til, at du henter inspiration udefra. Du kan enten gå på nettet, kigge i aviser og magasiner eller måske forhøre dig hos en god ven. Du kan også henvende dig til en lokalafdeling af Dansk Aktionærforening.
- Det kræver, at man tager et aktivt valg, og at man forstår, at det at investere også indebærer en risiko, siger Mikael Bak.
Eksperterne kan ikke sige, hvilke aktier du skal poste dine penge i. Men de råder til, at du spreder din risiko ved at investere i forskellige aktier eller investeringsforeninger.
- For hvis den ene aktie går ned, så går den anden måske op – og på den måde bliver man mindre sårbar, siger Mikael Bak.
4) Omkostninger
Som det sidste skal du sætte dig ind i omkostningerne, råder eksperterne. For banken tager et gebyr – såkaldt kurtage - når du handler aktier. Og det beløb kan variere meget.
- Især hvis man investerer mindre beløb, kan omkostningerne udgøre rigtig meget procentuelt, siger Mikael Bak.
Kenneth Strange råder til, at du går ind på bankens hjemmeside og finder kurtagen for netop din konto.
- For hvis du køber og sælger ofte, så fylder gebyret lige pludselig noget, siger han.
Det gælder især, hvis du har en Private Banking-konto, hvor gebyret typisk er højere, fordi du betaler for rådgivning, forklarer Kenneth Strange.
Så læs op på kurtagen, og prøv eventuelt at forhandle den længere ned. Alternativt kan du overveje ikke at handle aktier for ofte, råder han.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg/ritzau fokus/