Ny aarhusiansk håndboldklub må skrive kontrakter

Dansk Håndbold Forbund (DHF) har godkendt Aarhus United som kontraktklub.
SK Aarhus' gule trøjer vil ikke længere være en del af landets bedste håndboldrække i næste sæson. Licensen er overdraget til nyskabelsen Aarhus United.
SK Aarhus' gule trøjer vil ikke længere være en del af landets bedste håndboldrække i næste sæson. Licensen er overdraget til nyskabelsen Aarhus United. Foto: Ole Nielsen/Scanpix

Aarhus United arbejder hårdt på at blive klar til klubbens debut i landets bedste håndboldrække for kvinder.

Klubben fik tidligere på året lagt beslag på SK Aarhus' ligalicens, og torsdag faldt endnu en vigtig brik på plads.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) har således godkendt Aarhus United som kontraktklub, hvilket betyder, at klubledelsen kan begynde at indgå kontrakter med spillere.

Aarhus United oplyser desuden, at man på et senere tidspunkt vil afsløre en hovedsponsor og præsentere spillere på et pressemøde.

Aarhus United overtager fra næste sæson SK Aarhus' plads Primo Tours Ligaen. SK Aarhus, der var plaget af økonomiske problemer, sluttede sæsonen på en niendeplads.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.