Killinger er kære og bløde. Det samme er ællinger. Sæt dem sammen, og du får en video, der sprænger alle nuttetheds-skalaer. Også selvom filmen faktisk viser en ulige kamp, hvor der er mange mod én.
Se selv verdens sødeste overfald, hvor en lille fluffet killing intetanende hopper ned til en flok dunede ællinger, der straks registrerer den varme, bløde krop og derfor flokkes om killingen og maser sig hæmningsløst på.
Således omringet af dunbolde forsøger den desperate killing at daske til sine bløde overfaldsmænd, men uden held. Den forsøger også at tage en bid af en ælling, men får fjer i munden. Og sådan fortsætter et sandt orgie af dun, puf, fjer, blødhed og nuttethed...