Den russiske præsident Dmitry Medvedev har nu tilsluttet sig USA, Frankrig og de øvrige allierede i indsatsen i Libyen.
Han gør det klart, at oberst Moammar Gadhafi bør forlade sin post og overgive magten til oppositionen i Libyen, skriver CNN.
Hidtil har russerne ellers afvist, at Vesten har ret til at bestemme, hvem der leder landet i det nordlige Afrika.
Meddelelsen kommer efter G8-topmødet i Deauville, Frankrig.
Her lyder det i en erklæring fra statslederne, at "Gaddafis regime har mistet sin legitimitet og at han må gå."
Over for den russiske presse påpeger Medvedev, at erklæringen er vedtaget i enstemmighed.
Rusland har siden indgrebet i Libyen været imod Nato-indsatsen, men de nye toner kan være signal om nye tider i den russiske skepsis, lyder det fra iagttagere.
Kilde: CNN.