Flere partier melder sig klar til at lægge den omstridte og af de studerende hidsigt kritiserede fremdriftsreform fra 2013 i graven. Det skriver Politiken.
Formålet med den var at få de studerende på landets universiteter hurtigere igennem deres uddannelser.
En ny bevillingsreform, som regeringen i maj er kommet med et udspil til, vil kunne gøre fremdriftsreformen overflødig, lyder det fra Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Jakob Engel-Schmidt.
- Det vil forhåbentlig give incitamenter, der bliver så effektive og fleksible for det enkelte uddannelsessted, at det kan reducere fremdriftsreformens økonomiske betydning.
- Hvis vi får vores bevillingsreform igennem, så ser jeg den gerne lagt i graven, siger han til avisen.
Inden 2019 skulle universiteterne nedbringe den samlede studietid 4,3 måneder. Kun tre år efter at reformen blev vedtaget, var studietiden bragt ned med knap fire måneder ifølge avisen.
Radikale Venstre mener, at "tiden er løbet fra fremdriftsreformen".
- Vi har nået målet langt hurtigere, end vi havde forestillet os. Og så har det vist sig, at der har været nogle negative konsekvenser ved fremdriftsreformen, som vi nu ønsker at ændre, siger Martin Lidegaard (R) til Politiken.
Dansk Folkeparti mener, at det var nødvendigt at indføre reformen dengang. Men uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er i dag klar til at erstatte den.
- Man må bruge forskellige værktøjer på forskellige institutioner for at få de studerende hurtigt igennem uddannelserne, siger han til Politiken.
Socialdemokratiet har derimod ikke noget behov for at ændre reformen, som den er nu.
- Vi er tilfredse med den måde, som reformen fungerer på nu. Vi havde et mål med fremdriftsreformen og ser allerede nu gode resultater på baggrund af den. Så der er ikke umiddelbart noget på vores bord, der peger på, at den skal ændres.
- Men vi er altid åbne for dialog omkring det, siger uddannelses- og forskningsordfører Mette Reismann til Politiken.