mebo@avisen.dk
@ET DØGN MED TAL:Onsdag kl. 06.40:
Jeg bliver ringet op fra vores beredskabssystem og får melding om, at der er brand i en eltavle i maskinrummet. Branden er allerede lokaliseret, og slukningsarbejdet er i gang. Det første, jeg tænker er, om nogen er kommet til skade.
07.30:
Jeg ankommer til kontoret i Hirtshals og får at vide, at ingen er kommet til skade, men et besætningsmedlem er blevet hentet af en helikopter og skal til observation for røgforgiftning. Det letter at få at vide, at der ikke er sket mere med menneskerne om bord. Vi finder ud af, at færgen skal til Frederikshavn, for den kan ikke komme ind i Hirtshals Havn som planlagt.
12.00:
Jeg får besked om, at en stor engelsk slæbebåd skal hjælpe Peter Wessel til Frederiks-havn
16.00:
Peter Wessel ligger stille, og vi sender 11 el-specialister om bord for at forsøge at sætte hjælpemotorer i gang.
20.00:
Jeg kører til Frederikshavn, for jeg vil gerne være der, når passagererne kommer i land senere på aftenen.
00.00:
Færgen kommer ikke i land. Vejret er dårligt, og det går langsommere, end vi havde regnet med, at få færgen til Frederikshavn. Vi skal have en ekstra slæbebåd.
01.00:
Jeg kører hjem til Hirtshals og taler i telefon med forskellige medier og vores informationschef på vej.
01.30:
Min kone er gået i seng og sover, men jeg spørger hende, om det var ordentligt, det jeg sagde på tv. Hun svarer, at min flip sad skævt. Det er typisk kvinder at sige sådan. Jeg sover ikke godt, der er meget, der kører rundt i hovedet. Men jeg får da hvilet lidt.
05.00:
Jeg er stået op, da de første journalister ringer fra DR og TV 2. Jeg forstår godt, at de ringer, og de vil jo gerne vide, hvornår færgen kommer i land, for tidspunkterne er blevet rykket flere gange.
11.00:
Peter Wessel kommer i havn, men bovporten kan ikke komme op. Passagererne ta-ger det stadig utrolig pænt. En dame råber på dansk, at hun er sur, fordi hun mindst har taget fire kilo på med alt den gode mad, hun har fået.
13.50:
Bovporten går op, og jeg orienterer passagerer og besætning om deres mulighe-der. De fleste passagerer er på sviptur fra Norge og vil bare hjem igen. De kommer med en færge klokken 15.30 til Gøteborg, hvor de bliver transporteret videre til Norge. Så kan de være i Norge omkring klokken 22.
17.30:
Endelig er der faldet lidt ro på. Alle kunder er blevet betjent og har fået en løsning, de er tilfredse med. Jeg venter på, at en af mine kolleger kommer med en pizza. Det er ikke blevet til så meget at spise, så vi tillader os en pizza, inden vi skal eva-luere hele forløbet.