Liselotte Kløvborg, der siden 1994 har været sammen med Kim Larsen, takker nu for den enorme støtte, som familien har modtaget i forbindelse med den folkekære sangers død.
Det sker i en besked på Kim Larsen & Kjukens Facebookside, hvor hun sætter ord på den enorme opmærksomhed, som tabet af skaberen bag af hits som 'Kvinde min' og 'Midt om natten' har medført.
- Jeg og alle Kims seks børn vil herigennem gerne takke dybt for den kæmpe kærlighed, der fra alle steder i landet er strømmet mod min elskede mand og børnenes elskede far, skriver Liselotte Kløvborg i sin meddelelse.
Kim Larsen mødte sin sidste hustru tilbage i 1994, hvor det straks slog knister mellem dem.
På daværende tidspunkt var musikeren allerede gift med Hanne Quist, men Kim Larsen fik fat i en telefon og ringede hjem til sin hustru for at at sige, at han ikke kom hjem igen.
Siden da har han været sammen med Liselotte Kløvborg, og parret delte lejlighed i det centrale af Odense.
- Intet kan hjælpe med at hele den altoverskyggende store sorg der har ramt os, skriver hun på Facebook.
Beskeden fortsætter:
- Men alle de smukke ord og hilsner, alle de smukke blomster, arrangementerne til ære for Kim rundt i landet og ikke mindst den dybe respekt og den smukke stilhed, der er blevet udvist os foran Kims og mit og drengenes hjem, har varmet os alle og har været meget, meget smukt at opleve.
Liselotte Kløvborg slutter af med skrive, at opmærksomheden nok ville være for meget for 'den gamle hankat'.
- Kim selv ville have råbt “STOOOOP NU” for længst, og så tilføjet: “Man giver ikke en mand blomster”.
Læs hele beskeden her: