Coronapandemien er på tilbagetog, og dermed er behovet for at blive testet også dalende. Derfor skrues der nu ned for kapaciteten for PCR-test.
Det skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse
I sidste uge indførte myndighederne en trappemodel for nedskalering af PCR-test, som baserer sig på det faktiske forbrug af PCR-test.
Gennemsnittet for uge 9 ligger på 51.000, og derfor bliver PCR-kapaciteten igen justeret et trin ned. Fremover vil myndighederne kunne PCR-teste 100.000 om dagen.
Der vil ikke længere være teststeder i alle kommuner, men regionerne vil have fokus på den bedst mulige geografiske placering af de centre, som fortsat skal være åbne.
PCR-kapaciteten i sundhedssporet, som f.eks. benyttes til indlagte eller ansatte i sundhedsvæsenet, vil forblive uændret.
Næste trin ned sker, når der i syv dage i træk i gennemsnit er under 20.000 daglige PCR-test. Da vil testkapaciteten blive nedjusteret til 40.000 daglige PCR-test.
På coronasmitte.dk kan man se myndighedernes testanbefalinger.
Fakta:
- Den 28. februar blev PCR-kapaciteten justeret fra 200.000 til 140.000 test om dagen.
- Den 7. marts bliver PCR-kapaciteten justeret fra 140.000 til 100.000 test om dagen.
- Samlet er der udført mere end 53 mio. PCR-test.
- Den dag der er blevet PCR-testet allerflest var 20.12.2021, hvor der blev foretaget ca. 225.000 PCR-test
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.