Nato-landene er i gang med den største oprustning siden den kolde krig for at stå stærkere over for præsident Vladimir Putins mere fremfarende Rusland og for at berolige alliancens bekymrede medlemmer i øst.
Samtidig er truslerne øget fra krig og uro i Mellemøsten og Nordafrika. Herfra søger migranter mod Europa, mens Islamisk Stat forsøger at smugle jihadister ind i de europæiske lande.
Det er den udfordring, som Natos stats- og regeringschefer skal håndtere, når de fredag og lørdag samles til topmøde i Warszawa.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger, at det lige nu er "et afgørende øjeblik for vores sikkerhed".
- Verden er blevet et farligere sted end for bare et par år siden. Og Nato svarer hurtigt og beslutsomt, siger han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de 27 andre Nato-ledere vil på topmødet beslutte at udstationere fremskudte bataljoner i Estland, Letland, Litauen og Polen fra 2017.
Storbritannien vil lede bataljonen i Estland, hvor Danmark ventes at deltage med godt 100 kampsoldater. Tyskland vil lede bataljonen i Litauen, Canada i Letland, mens USA tager føringen i Polen.
Samlet ventes de fire Nato-bataljoner at bestå af mellem 3000 og 4000 soldater, og det svarer til at sætte snubletråde op i de medlemslande, der grænser op til Rusland, siger lektor Jens Ringsmose fra Center for War Studies på Syddansk Universitet.
- De her styrker kan ikke stille noget op over for et beslutsomt russisk angreb, men det er heller ikke meningen. De skal have en afskrækkende effekt på russerne, siger Jens Ringsmose.
Han siger, at det handler om at give de Nato-lande, der grænser op til Putins Rusland, ekstra garantier for, at hele alliancen om nødvendigt er parat til at forsvare dem.
- Hvis russerne skulle være så hjernedøde at gå til angreb - hvad ingen tror - så vil der også være amerikanske, britiske og danske flag på kisterne, siger Ringsmose.
Beslutningen om at sende i alt fire kampklare bataljoner til de baltiske lande og Polen er en udløber af den bekymring, som den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim og krænkelser af Nato-landes luftrum har udløst hos Ruslands naboer.
Natos svar på truslerne fra syd er knap så håndfaste, men alliancen er blandt andet parat til at optrappe hjælpen til EU's Operation Sophia.
EU-operationen bekæmper menneskesmuglere i Middelhavet ud for Libyen, hjælper med at håndhæve FN's våbenembargo og træner Libyens kystvagt og flåde.
USA's Nato-ambassadør, Douglas Lute, mener, at det er i medlemslandenes egne interesser at forsøge at skabe mere stabilitet i urocentre tæt på alliancens egne grænser.
- Vi har ingen pligt til at forsvare lande uden for Natos territorium. Men vi indser, at det er i vores interesse at gøre dem så stabile som muligt, sagde han på et debatmøde i Bruxelles i sidste uge.
- Jo mere stabile de er, jo mere sikre er vi selv, sagde han.
/ritzau/